{"id":5487,"date":"2023-10-26T15:20:59","date_gmt":"2023-10-26T13:20:59","guid":{"rendered":"https:\/\/metteheintz.com\/?p=5487"},"modified":"2023-11-02T12:54:24","modified_gmt":"2023-11-02T11:54:24","slug":"5487","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/metteheintz.com\/en_gb\/2023\/10\/26\/5487\/","title":{"rendered":"Hverdagen for unge, der lever med tics"},"content":{"rendered":"

Hverdagen for unge, der lever med tics<\/span><\/strong><\/h1>\n\n\n\n

For\u00e6ldre og tics har stor betydning for de unges selvforst\u00e5else<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Tics var et ord jeg l\u00e6rte af kende, da min \u00e6ldste s\u00f8n startede i folkeskolen for 11 \u00e5r siden. Siden har tics v\u00e6ret og er en vigtig deltager i forst\u00e5elsen af min egen opv\u00e6kst, min familie og i s\u00e6rdeleshed i mine drenge. De sidste 11 \u00e5r har v\u00e6ret en fantastisk rejse, hvor mange forskellige mennesker, metoder og tilgange har haft betydning for, hvor meget tics fylder i min og mine s\u00f8nners hverdag.<\/p>\n\n\n\n

Mening og selvforst\u00e5else<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Har du gennem din opv\u00e6kst f\u00f8lt dig anderledes end dine j\u00e6vnaldrende? Det er en f\u00f8lelse, som b\u00f8rn og unge med tics kender rigtig godt! B\u00f8rn og unge skal navigere i et liv, hvor der er en stigende tendens til at till\u00e6gge dem et ansvar for at skabe sig selv for at kunne deltage i samfundet. Dette ansvar bliver gradvis st\u00f8rre i takt med, at b\u00f8rnene bliver til unge. S\u00e5 hvordan navigerer unge i hverdagen, n\u00e5r den inkluderer kropslige og\/eller vokale tics?<\/p>\n\n\n\n

Ofte udtrykker p\u00e6dagoger, l\u00e6rere og sagsbehandlere frustration over, at b\u00f8rn og unge med tics bliver forklaret med l\u00e6gelige udtryk, hvor det de mest har brug for at forst\u00e5 er, hvad b\u00f8rnene har behov for i en psykologisk og adf\u00e6rdsm\u00e6ssig forstand. N\u00e5r der rundt om i verden tales om tics, er vores viden hovedsageligt baseret p\u00e5 l\u00e6gevidenskabelige unders\u00f8gelser. Af disse er meget f\u00e5 foretaget i Danmark. Blandt 1690 videnskabelige studier, som jeg kiggede p\u00e5, var der kun tre unders\u00f8gelser, der spurgte til de unges oplevelser. Derfor satte jeg mig for at unders\u00f8ge, hvordan unge mennesker med tics skaber mening og selvforst\u00e5else ud fra de udfordringer, de m\u00f8der i deres hverdagsliv. Desuden unders\u00f8gte jeg hvilken p\u00e5virkning, tics har p\u00e5 denne hverdag. Jeg ville gerne vise de unge gennem andet end tics-scorer og symptombilleder. Deltagerne var unge i alderen 15 til 18 \u00e5r og deres for\u00e6ldre. De unge fik mulighed for at fort\u00e6lle deres historie gennem en dagbog og derefter i en-til-en samtaler med mig. For\u00e6ldrene havde jeg ligeledes en samtale med.<\/p>\n\n\n\n

Oplevelser og fordomme<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Tilgangen til de unges og for\u00e6ldrenes fort\u00e6llinger var, at der er ikke to mennesker, der oplever verden p\u00e5 samme m\u00e5de. Vi g\u00e5r alle med hver vores oplevelse af livet, vores egen sandhed, s\u00e5 at sige. Denne sandhed p\u00e5virkes af bl.a. vores krop og de mennesker, vi m\u00f8der og er i familie med, i s\u00e6rdeleshed vores for\u00e6ldre. Derudover har samfundets forventninger en betydning for, hvordan vores individuelle sandhed former sig. For\u00e6ldrenes p\u00e5virkning kommer til udtryk gennem de bevidste og ubevidste fordomme og forforst\u00e5elser, de har med sig fra deres for\u00e6ldre, som de har fra deres for\u00e6ldre osv. N\u00f8gleordene i denne sammenh\u00e6ng er, fordom og forforst\u00e5elser.<\/p>\n\n\n\n

Det skal her understreges, at begrebet \u201dfordom\u201d er v\u00e6rdi neutralt. Dvs. hverken godt eller d\u00e5rligt. Fordomme kan v\u00e6re h\u00e6mmende eller fremmende. Vi afsiger ofte en dom p\u00e5 baggrund af p\u00e5virkningen fra vores familie, fra samfundet og ud fra de erfaringer, vi g\u00f8r. Disse p\u00e5virkende fordomme er sammen med erfaringerne med til at skabe forforst\u00e5else. N\u00e5r b\u00e5de forforst\u00e5elser og fordomme s\u00e6ttes i spil – og det g\u00f8r de konstant – s\u00e5 bliver de bestemmende for hvor sn\u00e6ver eller udvidet vores horisont bliver. F.eks. kender vi alle udtrykket \u201dat udvide sin horisont\u201d. I sidste ende bliver denne proces ledende for, hvordan vi forst\u00e5r os selv og andre. Det er i denne proces, at de unge opn\u00e5r erfaring til at h\u00e5ndtere fremtidens udfordringer, som opst\u00e5r i m\u00f8det med deres planer og forventninger. De unge anvender det, de har h\u00f8rt, set eller l\u00e6st p\u00e5 sig selv, og p\u00e5 den m\u00e5de skabes deres egen mening. I en konstant gentagende bev\u00e6gelse tager de unge det, de oplever i m\u00f8det med omverdenen og samler det til deres forst\u00e5else af det at v\u00e6re-i-verden.<\/p>\n\n\n\n

De unges fort\u00e6llinger viser, at ticsene har stor betydning for, hvordan de navigerer i en hverdag med venner, for\u00e6ldre og uddannelse. I s\u00e6rdeleshed p\u00e5virker for\u00e6ldrenes bevidste og ubevidste fordomme og forforst\u00e5elser de unges selvforst\u00e5else.<\/p>\n\n\n\n

For\u00e6ldrene<\/strong><\/p>\n\n\n\n

De unge finder tryghed i f\u00e6llesskaber, der accepterer dem, som de er. Der er dog meget stor forskel p\u00e5, hvordan de unge finder f\u00e6llesskaberne. Folkeskolen er det f\u00f8rste f\u00e6llesskab, hvor de unge g\u00f8r sig erfaringer, de kan huske og forholde sig til. Det er ofte i disse \u00e5r, at ticsene bliver synlige og derved en deltager, de unge skal forholde sig til. Det interessante i folkeskole\u00e5rene er at se, hvordan for\u00e6ldrenes fordomme og forforst\u00e5elser s\u00e5r fr\u00f8, der vokser med de unge i ungdoms\u00e5rene.<\/p>\n\n\n\n

Det viser sig her at v\u00e6re afg\u00f8rende, hvilken horisont for\u00e6ldrene har i forhold til kammeraterne, de andre for\u00e6ldre i klassen og uddannelsesinstitutionen som helhed. De fleste for\u00e6ldre synes, at det er en stor opgave, n\u00e5r de pludselig st\u00e5r med et barn, der viser tics. M\u00e5ske har barnet oveni k\u00f8bet f\u00e5et diagnosen tourette. F\u00e6lles for for\u00e6ldrene er, at de ser diagnosen som en redning. N\u00e5r de betegner det som en redning, antyder det samtidig, at de oplever en usikkerhed forbundet med deres barns adf\u00e6rd. Hos for\u00e6ldrene er der forskellige forst\u00e5elser af hvem, der skal reddes af diagnosen. I nogle tilf\u00e6lde kan for\u00e6ldre v\u00e6re fastl\u00e5ste i h\u00e6mmende fordomme om, at hverdagen er en kamp, og at de bliver d\u00f8mt for barnets adf\u00e6rd. Her bliver diagnosen til et skjold. Dette skjold giver for\u00e6ldrene mulighed for at beskytte sig selv og deres usikkerhed. S\u00e5 i stedet for at have styrket den unge til at navigere i en hverdag med st\u00f8rre forst\u00e5else for sig selv og sin krop, f\u00e5r for\u00e6ldrenes fordomme den konsekvens, at de unge navigerer udenom de udfordringer, der uundg\u00e5eligt opst\u00e5r i f\u00e6llesskaber, og de unge kan blive isoleret.<\/p>\n\n\n\n

For andre for\u00e6ldre bliver diagnosen det, der skal beskytte barnet. Ikke som et skjold, men mere som en guide, der skal f\u00f8re barnet gennem de udfordringer, de m\u00f8der. Disse for\u00e6ldre har fremmende fordomme og er ofte i ligev\u00e6rdig dialog med andre for\u00e6ldre, l\u00e6ger og institutioner. Kombineres beskyttelsen med for\u00e6ldrenes usikkerhed kan det medf\u00f8re, at de unge er ude af stand til at navigere i de udfordringerne, de m\u00f8der. De unge bliver derfor overrumplet af udfordringerne og vil v\u00e6re tilbageholdende med at s\u00f8ge v\u00e6k fra det de kender.<\/p>\n\n\n\n

Nogle unge fort\u00e6ller, hvordan de oplever at skulle k\u00e6mpe for at f\u00e5 andre til at se dem, som de virkelig er. I mods\u00e6tning til dem, er der unge, der udvikler sig i takt med de udfordringer, de m\u00f8der. F\u00e6lles for de unge er, at de s\u00f8ger f\u00e6llesskaber uden for hjemmet. Disse f\u00e6llesskaber accepterer dem, som dem, de er. De pr\u00f8ver som s\u00e5 mange andre unge at finde den vej, de skal g\u00e5 her i livet. For nogle bliver det til deltagelse i f\u00e6llesskaber, der spejler de fordomme, de er vokset op i. I disse f\u00e6llesskaber betyder loyalitet meget. For andre bliver de nye f\u00e6llesskaber der, hvor de opdager deres eget potentiale og skal afpr\u00f8ve udfordringen for f\u00f8rste gang. I disse f\u00e6llesskaber betyder anerkendelse meget.<\/p>\n\n\n\n

Ticsene<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det er forskelligt, hvilken betydning ticsene har for de unge i deres hverdag. Det, der viste sig at v\u00e6re en faktor for de unge, er, om de har v\u00e6ret gennem et tics-tr\u00e6ningsforl\u00f8b. De unge, der umiddelbart fort\u00e6ller om ticsene i dagbogen og i den efterf\u00f8lgende samtale, viser sig ogs\u00e5 at v\u00e6re dem, der har fravalgt at deltage i tics-tr\u00e6ningen. Her fort\u00e6ller de unge, hvordan deres tics bliver ledende for den uddannelse, som de v\u00e6lger eller for, hvad de foretager sig i fritiden. De unge fort\u00e6ller, at ticsene har gjort dem til den person, de er i dag, og at de hviler i sig selv. De har fundet en accept af at skille sig lidt ud.<\/p>\n\n\n\n

Hos de unge, der har v\u00e6ret gennem et tics-tr\u00e6ningsforl\u00f8b, er der ingen, der n\u00e6vner ticsene i dagbogen eller under samtalen, f\u00f8r der sp\u00f8rges til det. Hos disse unge er der enighed om, at tics-tr\u00e6ningen har v\u00e6ret en hj\u00e6lp, og at de unge mestrer at kunne holde ticsene tilbage, n\u00e5r det passer dem. Det er tankev\u00e6kkende, at disse unge fort\u00e6ller, at ticsene er det, der l\u00e6rte dem have det sv\u00e6rt og k\u00e6mpe for sig selv. Ligeledes bliver ordet stress n\u00e6vnt i forbindelse med de tics, de stadig oplever.<\/p>\n\n\n\n

Den endelige forst\u00e5else<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det viser sig, at de unge hovedsageligt skaber mening og selvforst\u00e5else gennem de f\u00e6llesskaber, de kommer i ber\u00f8ring med, p\u00e5 godt og ondt. F\u00e6llesskaber der er i stand til at rumme deres adf\u00e6rd og tics. Dertil viser det sig, at de fordomme, som for\u00e6ldrene s\u00e6tter i spil, p\u00e5virker de unges selvforst\u00e5else og hverdag. Is\u00e6r n\u00e5r for\u00e6ldrenes fordomme om tics kommer til udtryk. Denne p\u00e5virkning er hverken de unge eller for\u00e6ldrene bevidste om. Ticsene og diagnosen er med til at definere, hvem de unge er p\u00e5 forskellige m\u00e5der, hvor det enten bliver en indlejret del eller forbliver en ydre faktor for deres selvforst\u00e5else.<\/p>\n\n\n\n

Det kan t\u00e6nkes, at for\u00e6ldrenes fordomme har indflydelse p\u00e5, hvilke skridt de unge tager videre i deres liv. For\u00e6ldre og andre omsorgsgivende voksne kan med fordel blive mere opm\u00e6rksomme p\u00e5 deres egen fordomme og tilgange, s\u00e5 den unge for mulighed for at tage ansvar for at skabe og navigerer deres hverdag. Dette vil antageligt underst\u00f8tte den unge i udviklingen af en balanceret selvforst\u00e5else, hvor den unge bliver styrket til at g\u00e5 ind i udfordringen, i stedet for at skulle navigere uden om de udfordringer, de m\u00f8der i hverdagen. Ligeledes viser det sig, at selvom ticsene undertrykkes, s\u00e5 har de betydning for, hvordan den unge navigerer i sit liv.<\/p>\n\n\n\n

Skrevet af Mette Heintz, cand.mag.psyk.p\u00e6d. <\/em><\/p>\n\n\n\n

Artikel udgivet Februar 2020 i Dansk Tourette Forenings medlemsblad.<\/em><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/h2>\n\n\n\n

<\/h2>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hverdagen for unge, der lever med tics For\u00e6ldre og tics har stor betydning for de unges selvforst\u00e5else Tics var et ord jeg l\u00e6rte af kende, da min \u00e6ldste s\u00f8n startede i folkeskolen for 11 \u00e5r siden. Siden har tics v\u00e6ret og er en vigtig deltager i forst\u00e5elsen af min egen opv\u00e6kst, min familie og i […]<\/p>\n","protected":false},"author":106558995,"featured_media":5489,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_coblocks_attr":"","_coblocks_dimensions":"","_coblocks_responsive_height":"","_coblocks_accordion_ie_support":"","advanced_seo_description":"","jetpack_seo_html_title":"","jetpack_seo_noindex":false,"jetpack_seo_schema_type":"","_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_wpcom_ai_launchpad_first_post":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"{title}\n\n{excerpt}\n\n{url}","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":false,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2},"_wpas_customize_per_network":false,"jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[24084,47566188,697191076],"tags":[71819,79625065,22628136,117574,33559,171022819,10270078,712622699,25111050,2412787,72646,3033494,74001],"class_list":["post-5487","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-artikel","category-saerlige-behov","category-tics-saerlige-behov","tag-diagnose","tag-foraelder","tag-foraeldre","tag-fordomme","tag-hverdag","tag-neurodivergent","tag-neurotypisk","tag-saerlige-behov","tag-selvforstaelse","tag-skjold","tag-teenager","tag-tourette","tag-ung"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_likes_enabled":true,"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/sbL8ya-5487","jetpack-related-posts":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/metteheintz.com\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/tourette-syndrome-7194133_1280.jpg?fit=1280%2C853&ssl=1","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/metteheintz.com\/en_gb\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5487","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/metteheintz.com\/en_gb\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/metteheintz.com\/en_gb\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/metteheintz.com\/en_gb\/wp-json\/wp\/v2\/users\/106558995"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/metteheintz.com\/en_gb\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5487"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/metteheintz.com\/en_gb\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5487\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5521,"href":"https:\/\/metteheintz.com\/en_gb\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5487\/revisions\/5521"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/metteheintz.com\/en_gb\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5489"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/metteheintz.com\/en_gb\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5487"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/metteheintz.com\/en_gb\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5487"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/metteheintz.com\/en_gb\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5487"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}